Professionelle ølsmagere har gennem årtier udviklet metoder, der nemt kan benyttes af enhver, der ønsker at maksimere smagsoplevelsen.
Begynd med et nyt parti. Øl der er mere end et par måneder gammel, med meget bestemte undtagelser, er ikke specielt ideelle kandidater. Brug et rent, lufttørret glas. Vat- og papirpartikler kan give øllet en uønsket karakter, ændre dannelsen af skummet og olier og snavs kan blande sig i aromaen og ændre skummets bevarelse.
Hæld langsomt op i et glas der hælder i en 45 graders vinkel, indtil det er cirka halvfuldt (ikke halvtomt, der er ingen pessimister blandt ølsmagere!). Ret derefter op og hæld færdig. For at få mere skum kan der holdes pause midtvejs, inden der hældes færdigt.
Læg mærke til udseendet
Nogle øl, som gærede hvedeøl, er uklare at se på. Det er ikke nødvendigvis uønsket. Al den professionelle erfaring i verden kan ikke ændre på at smag er individuel.
Læg mærke til farve og iltningen. Forskellige øl har deres egen karakteristika. Lyse pilsnere er gyldne med meget skum og mørke lagerøl er chokoladeagtige og nogle danner overhovedet ikke noget skum. Ligesom hunde kan de variere. Men indenfor deres ’art’ skulle de gerne vise disse karakteristika tydeligt.
Oplev aromaen
Lugtesansen er meget mere kompleks end smag. Ifølge undersøgelser foretaget ved Taste Treatment and Research Foundation i Chicago og andre steder, er 90% af den opfattede smag resultatet af duften.
Forhøj din fornøjelse ved at lægge mærke til duften. Skvulp lidt rundt i glasset for at hjælpe fordampningen og hold næsen direkte over kanten. Humlet eller maltet? Frugtagtig eller harpiksagtig? Nogle har en anelse citronduft, mens andre er mere jodagtige.
Kamille, fyr, peber og en masse andre sekundære dufte kan findes i brygge.
Test fornemmelsen i munden
Smag og følelse kombineres til at producere specielle fornemmelser i munden. Proteiner i øl gærer for eksempel ikke og bidrager stærkt. Hårdheden i vandet gør også en stor forskel.
Søg efter alkalitet eller metalliske fornemmelser. Beslut om øllen er astringent eller blød. Iltningen spiller selvfølgelig også en rolle. Boblerne påvirker med specielle receptorer på tungen for at videregive særlige fornemmelser, flad eller energisk. Denne form for flad er ikke nødvendigvis dårlig. Nogle øl skal ikke være helt så boblende som en pilsner.
Tyk eller tynd, klæbrig eller glat, tør eller syrlig, sæbeagtig eller olieagtig og andre karakteristika spille alle en rolle i fornemmelsen i munden. Se hvor mange du kan kende.
Smag på den
Det er ikke for intet, at dette anses for hovedpunktet i oplevelsen ved øldrikning. Smagen går fra den søde Lambics til de næsten smagsløse masseproducerede øl, der ikke skal nævnes her.
Øl med høj alkoholprocent har ofte en krydret smag. Test først ved at gøre læberne våde med øllen og inhalere langsomt gennem munden, før du tager en tår. Du får også dobbelteffekten af aromaen, der fordamper fra læberne til næsen.
Øl med meget gær, som bygvin eller Bocks har en særlig smag, som nogle mennesker kan lide og andre ikke kan. Prøv lidt forskelligt for at finde ud af, hvad du foretrækker. Rens smagsløgene imellem prøverne med vand eller en usaltet kiks.
Øl med meget ester er ret frugtagtige. Trappist øl har normalt antydningen af banan. Delvist på grund af den specielle gær, der bruges.
Koncentrer dig om eftersmagen
Øldrikning er en kompleks kemisk reaktion. Den slutter ikke efter væsken er sunket. Få den fulde effekt af prøverne ved at fokusere på og identificere de meste tydelige smage.
De kan være bitre eller søde, men kan også variere på andre måder. Nogle varer lidt, mens andre forsvinder næsten med det samme. Lad være med at overdøve effekten ved at tage store slurke. Dette er en smagsprøve og ikke en drukkonkurrence. Nip og synk. Tag det roligt.
Professionelle kan identificere omkring 100 af de 1.000 kendte smagsvarianter i en enkelt øl. Hvis du kan finde 10, er du godt med. Beløn dig selv med en øl mere.